Bourgogne Aligoté hvidvin Domaine de l'Etoile Noire
169,00 kr
Dette produkt er udsolgt
Det her er en helt fantastisk vin. Vi har købt alt hvad vi overhovedet kunne skaffe. Og desværre kommer der ikke mere, når disse sidste flasker er solgt, fordi de danske vinmagere Hans Christian og Tina, der har lavet den, er flyttet hjem til Danmark fra Bourgogne for fremover at lave vin på Møn. Det er vi meget spændt på og mens vi venter på den nye vin kan vi drikke det sidste af denne dejlige vin.
Hvis du kan lide naturvin, så er det her lige sagen. Det smager fantastisk. Meget fin syrlighed i næsen (nærmest eddike-noter men slet ikke sur - bare meget fantastisk frugtet-syrlig)
Vinen er produceret efter alle naturvinens regler. Max 20 mg. sulfitter/
Og måske vinen i virkeligheden burde koste mindst det dobbelte fordi den er lavet på over 100 år gamle aligoté-vinstokke. Hvilket er et særsyn i Bourgogne. Og druerne er sorteret 3 gange. Og de gamle stokke med lavt og intenst afkast er ikke sprøjtet. Det smager fantastisk og det er sådan en flaske, som vi alle vil savne, når den er væk om nogle måneder. For aldrig at komme igen:(
Husk at åbne den 20 minutter før den skal drikkes og hæld en smule i et glas. Så den får lidt ilt. Det fremhæver smagen meget!
