Le Nar Dry Vermouth
269,00 kr
Dette produkt er udsolgt
Det er ikke fordi, at vi sælger særligt meget tør vermouth. Men her er altså kommet en flaske, der er så frugtet og som gør sig så godt med tonic, at vi tror på, at den vil falde i manges smag.
Denne franske skønhed forener fransk håndværk, middelhavsstemning og orientalske noter fra bl.a. granatæbleblomst. Selvom der er tale om en tør vermouth, har den alligevel både friske citrusnoter og en sødmefuld varme fra de funky botanicals, der stammer fra så eksotiske steder som Uzbekistan og som giver sådan en nærmest kandiseret frugt-vibe. En spændende og generøs flaske, som både kan charmere nye og garvede vermouthdrikkere.
Le Nar har udviklet flasken med tanke på cocktailmiljøet, og den gør da også underværker i alskens martinivariationer eller måske i en eksotisk hvid negroni? Men den smager altså også vidunderligt i en helt enkel servering med masser af is, tonic og et twist af citron eller appelsin. Og så er det jo bare en virkelig smuk flaske!
75cl 17 alc. vol.