Henri Bardouin - HB - Pastis

250,00 kr 

Dette produkt er udsolgt

Skriv din mail her, hvis vi skal sende en besked, når det er på lager igen.

Lidt frankofil er man vel altid? Ellers kan man i hvert fald hurtigt blive det af denne skønne flaske!

For ærlig talt, er der noget der siger fransk elegance og savoir-vivre som et velskænket glas pastis i solen? Og når det gøres så godt som hos Henri Bardouin er det bare at give sig hen og nyde livet. 

Pastis er beslægtiget med andre anisbaserede likører fra Middelhavet som ouzo og raki og er da også opstået som drik i havnebyen Marseille. Egentlig som et alternativ til den beslægtede franske absinth, som på det tidspunkt var forbudt. Pastis spredte sig dog hurtigt som en ægte fransk klassiker i egen ret, og i dag er det svært at forestille sig en fransk fortorvscafé uden.

Henri Bardouin er en relativt ny spiller i klassen, men har allerede indtaget en position som en af de mest udsøgte flasker. Den produceres i Frankrigs frodige urtehave Provence-Alpes-Côte d'Azur og byder på strejf af både alpine urter, varme noter af kardemomme og tonkabønne samt selvfølgelig masser af intens anissmag, som det sig hør og bør i en pastis med respekt for sig selv. 

Altså på én gang både lækkert og sofistikeret, og hvis du lige hælder den næsten strågyldne pastis op i nogle smukke glas og på klassisk manér serverer den med lidt iskoldt vand, der åbner den op og fremkalder den mælkede pastis-glød, så signalerer du simpelthen, at du er en person, der ved hvordan man nyder livet. 

Også fremragende til cocktails!

70 cl. 45%