Radius Klar Porsesnaps
249,00 kr
Dette produkt er udsolgt
Porsesnaps er en sand klassiker på det danske frokostbord, og endelig har vi fået dette ultrastilfulde bud på genren fra de gode folk på Radius.
Som altid er der kælet for detaljerne hos håndværksdestilleriet fra Præstø, der har lavet en helt klar og 100% økologisk snaps. Den er dejligt rund i smagen med en diskret sødme fra porsen, der sammen med de friske og græsagtige aromaer virkelig gør den til en snaps, man bare kan nyde. Så det er altså ikke sådan en snaps til at kyle ned, mens man skærer ansigt!
Porsesnapsen er selvfølgelig genial til det klassiske frokostbord, både til sild, røget kød og til en kraftig ost.
Brugen af porse i brændevin går i øvrigt langt tilbage i tiden og folkekulturen. Efter sigende kunne den både beskytte imod ond trolddomskunst og negativ energi. Bare et godt tip.
50 cl. – 41% alc. vol.