Den Klodsede Bjørn Vodka

250,00 kr 

Dette produkt er udsolgt

Skriv din mail her, hvis vi skal sende en besked, når det er på lager igen.

Den Klodsede Bjørn Vodka
Den Klodsede Bjørn Vodka

Den Klodsede Bjørn vodka er vores hjertebarn - hvis en vodka kan være det. Men vi skriver det fordi ingen kan lide vodka, altså som en seriøs type spiritus. Men det er faktisk charmerende ærligt og kan være vildt godt. Hvis det er ordenligt lavet.

Den Klodsede Bjørn Vodka lavet på 70% bygmalt og 30% hvedemalt. Byggen giver en balanceret umami-fylde og hertil en en brødagtig sødme. Vodkaen smager mineralsk som “efter regnen er faldet” og let af Crème brûlée.
Passer til mad og drinks som Martini, Moscow Mule, Ævle Bævle, Bloody Mary.

Hvis man skal forstå, hvorfor man bør drikke vodka, så bør vi kigge mod øst: Rusland og Japan. Her drikker de klar sprit (i store mængder) fordi de gerne vil efterligne Jesus og Buddha. Der sker nemlig flere ting, når man drikker klar spiritus. For det første adskiller vodkaen ikke mennesker i et socialt hierarki, da alle kan være med - modsat whisky, cognac eller rom, der har en indbygget blære-effekt, der adskiller mennesker i de indviede og de uindviede, rig og fattig, mand og kvinde, connoisseur og kvajpande. Når man stiller en flaske vodka på bordet handler det om det fællesmenneskelige projekt og ikke et ekskluderende projekt. Dette hænger også sammen med, at vodkaen er en klar, ydmyg, jordnær og umiddelbar drik og når man drikker den, renses mennesket af et klart indre kick, hvorefter bevidstheden stiger nedad mod maveregionen - mod Jesus eller Buddha. (Når du drikker cognac stiger bevidstheden op i hjernen, hvorved det handler om at aktivere hjernen og artikulere alt det vrøvl, som du går og ved). Og sidst men ikke mindst sker der det, når man får rigelige mængder vodka, at man mister sproget hvorved man ender i en status af det russerne ville kalde et “helligt fjols” eller som japanerne ville anerkende som et absolut nulpunkt. Dette over-sprolige niveau minder om det paradis som vi også kender fra Biblen: Edens Have. Der, hvor der ikke er et sprog, og der, hvor der ikke er et du og jeg, mand og kvinde og forskelle i økonomi eller krig. Derfor er topstadiet (eller måske bunden) for den russiske/japanske brandert et nulpunkt, der afspejler Jesus og Buddha. Lidt forsimplet kan det siges, at James Bond efterlever samme princip. James Bond drikker vodka martini fordi det er den klareste cocktail der findes. Og fordi den ikke omhandler ham eller hans præferencer. Hvis han havde valgt en Mai Tai eller en Margarita, så havde det sagt alt for meget om ham og hans personlige stil eller smag. Men Bond er ikke målet men midlet. Derfor drikker han det klareste i verden, fordi missionen er større end ham: vodka martini. Ligesom Jesus eller Buddha. Fordi valget ligger i fravalget af overflødighed.

50cl 40%

Den Klodsede Bjørn Vodka
Den Klodsede Bjørn Vodka