Boulevardier

Boulevardier er Negronis “rige onkel fra Amerika”– eller den er jo ikke rigere, men måske mere omgængelig eller sådan indtagende. Den er lige så stærk som negronien, men den har en farlig behagelig, fuldfed og fløjlsblød måde at fremføre sig selv på. Så hvis Negroni er en temperamentsfuld italiener, så er Boulevardier som en meget behagelig og beleven ven fra Amerika. 

3 cl bourbon
3 cl rød vermouth
3 cl Ciao Amore - Amaro
evt. 2 dask cocktailbitter og appelsinskal

Fyld et glas med is. Hæld de 3 komponenter over. Omrør. Slut evt. af med bitter og/eller appelsinskal.

Boulevardier er blandt de klassiske stærke cocktails, der er meget stærk ved servering, men som udvikler sig som isen væder alkoholen. Det er en lille smagsrejse, der går mod klimaks – perfektion – hvorefter den roligt men sikkert udvandes.