Kort om Whiskey

Oh ha, hvor er der meget at sige om whisky! Men måske det ikke er så kompliceret endda, man skal bare give sig tid til at smage. Her er nogle guides:

LAD WHISKYEN ÅBNE SIG: Whisky har stået mange år på fad og har fået sin farve og smag fra egetræfadet. Når den serveres er det derfor en god idé at lade den stå og åbne sig i 10 minutter i glasset. Den skal ligesom have tid til at vende sig til det nye klima, fordi den har brugt tid på at samle smag. Det mildner den meget.

STRESS DEN IKKE: Man skal ikke hvirvle whiskyen rundt i glasset, som man ser på film. Det stresser væsken unødigt og bringer alle smagene frem – specielt de hårde sprittede smage og dufte – i et forvirret og hårdt tempo. Lad den åbne sig stille og roligt og hold hånden i ro.

VAND ER FINT. Man må gerne komme et par dråber vand eller is i whiskyen. I Japan kommer de ofte meget vand i, for at bringe smagene frem. Teknisk sker der det, at whiskyens smagsstoffer og molekyler er bundet til alkoholen. Men tilsættes vand vil alkoholen hellere sidde på vandet og den frigiver derfor smagsnoterne.