Meadow Collins

Denne cocktail er lavet af bartenderen Søren Krogh med Den Klodsede Bjørn Vodka til et event på Noma.

6 cl *kamille-infuseret vodka 
2 cl frisk presset citron juice
1 teske honning/sirup
Top op med danskvand 

*Det er nemt og hurtigt at lave din egen vodka-infusion. Lad en halv flaske vodka trække med en lille håndfuld tørrede kamilleblomster (kan købes i større supermarkeder og helseforretninger) i 15–20 min og si det herefter igennem et kaffefilter. Bland den halve kamille-vodka tilbage i flasken med den resterende vodka. Bland kamille-vodka, citronsaft og honning i et højt glas. Rør til honning/sirup er opløst. Fyld glasset med is og top op med soda. Pynt evt. med en citronskive og et par friske eller tørrede kamilleblomster.