Vermouth - fransk, spansk og italiensk
De tre store vermouth-nationer, Spanien, Frankrig og Italien har hver deres stil.
Alle tre stile er fremragende og kan drikkes rent med is og en skive appelsin, i spritz eller i cocktails som f.eks. Negroni og Boulevardier.
SPANSK STIL er kendt som den nemme fortovscafe-servering, der bare glider ned. Det smager mildt og behageligt og med en skive appelsin og isterninger kan alle li den. Prøv eventuelt med en oliven på cocktailpind som prikken over i’et.
ITALIENSK STIL er lidt mere krydret men stadig sød og intens. Har masser af bitterhed og alpestemning over sig. Den sætter maven igang før maden og er oplagt som aperitivo.
FRANSK STIL er elegant og mere let i det og glider flot ind i cocktails. Den er helt perfekt i en Negroni med gin, da den ikke larmer for meget og er typisk også god med tonic eller danskvand.