Boulevardier (Vermut Osborne, Berto Aperitivo og Ezra Brooks)
649,00 kr 710,00 kr
Dette produkt er udsolgt
Boulevardier kan kaldes Negronis “rige onkel fra Amerika”– eller den er jo ikke rigere, men måske mere omgængelig eller sådan indtagende. Den er lige så stærk som Negronien, men den har en farlig behagelig, fuldfed og fløjlsblød måde at fremføre sig selv på. Så hvis Negroni er en temperamantsfuld italiener, så er Boulevardier som en meget behagelig og beleven ven fra Amerika.
3 cl Ezra Brooks Bourbon
3 cl Vermut Osborne vermouth
3 cl Berto Aperitivo
evt. 2 dask cocktailbitter
og appelsinskal
Boulevardier smager fantastisk med disse tre flasker. 100% intenso!
Denne pakke indeholder:
1 flaske Vermut Osborne (75 cl 15% alc. vol.)
1 flaske Berto Aperitivo (100 cl 15% alc. vol.)
1 flaske Ezra Brooks 99 (70 cl 49,5% alc. vol.)
Vermut Osborne er meget intens og det er helt klart en after-dinner-vermut. Den dufter intenst og tæt af sødmefulde stenfrugter og har en snert af let salt eller røg. Smagen er sødmefulde frugter (svesker) og så smager den af sød sherry fordi den, som den eneste vermut vi kender, er lavet på sherry. Så man får følelsen af den let salte middelhavsluft, der blæser ind over de gamle fade.
Berto Apertivo er lavet på rabarber og appelsin - ligesom man kender det fra Campari og Aperol. Den minder måske om aperol dog med mere smæk på smagen og lidt flere bitre noter. Den kan drikkes i negroni og spritz. Vi drikker den mest ligesom vermouth. Det vil sige rent med en skrive citrus og is eller med tonic i en spritz eller i negroni. Det er super nemt og dejligt. Italiensk livsstil på flaske.
Ezra Brooks dufter helt som det skal: Bourbon-intenst, let parfumeret, tørt men frugtet. Lidt brændt og rugbrødsagtigt. Men fantastisk. Tæt. Peber. Og stadig også med grønne dufte. Lidt græsset. Altså, alt i alt er det et spørgsmål om balance. Og denne bourbon har det. Og så skal det måske siges, at denne bourbon er produceret før Trump blev præsident igen.
