Cava vs. Lambrusco - Blue Fin Cava+Lambrusco Lini Rød
275,00 kr 300,00 kr
Dette produkt er udsolgt
Cava (Hvid) vs. Lambrusco (Rød) -pakken
Dråbens Guide - Hvad er forskellen?
Forskellen på Lambrusco og Cava ligger primært i oprindelse, druer, farve og smag. Lambrusco er italiensk og ofte rød og mere frugtig/sød mens cava er spansk, typisk hvid og mere tør som champagne.
Oprindelse
- Lambrusco kommer fra Emilia‑Romagna, Italien.
- Cava: Produceres hovedsageligt i Catalonien. Spanien.
Farve
- Lambrusco: Ofte rød eller rosé mousserende eller perlende vin.
- Cava er næsten altid hvid, men findes også som rosé.
Druer
- Lambrusco laves af Lambrusco-druer.
- Cava laves typisk af spanske druer som Macabeo, Xarel·lo og Parellada.
Smag
- Lambrusco: Frugtig, ofte let sød eller halvtør, med smag af kirsebær, bær og blomster.
- Cava: Ofte tør og frisk, med noter af citrus, æble, toast og mandel.
Lambrusco bliver ofte drukket til mad, især retter med lidt fedme eller salt og er god til pizza, pasta, charcuteri, oste, grillmad eller burgere.
Den lette brus og frugtige smag (kirsebær og bær) skærer gennem fed mad og gør den friskere.
Cava passer bedst til aperitif før maden, fisk og skaldyr, sushi, kylling eller tapas, fejringer og velkomstdrink.
Den tørre, friske syre og små bobler passer godt til lette retter og snacks.
Denne pakke indeholder to dejlige flasker.
Cava Blue Fin (Indeholder sulfitter 75cl – 11,5% alc. vol.) og
Lini 910 Rød (Indeholder sulfitter 75cl – 11% alc. vol.)
Lini 910 rød Lambrusco
Vi har fået lov at overtage denne dejlige blodrøde Lambrusco fra vores venner fra Fætter/Fætter (nu Veranda) - det var deres signatur Lambrusco som de serverede til deres legendariske toast. Lambruscoen er mørkerød og meget mere frugtet end man ellers kender Lambrusco. Den er et levende frugtet, syrligt og voksent alternativ til cava og andre boblevine. Fint tør og balanceret. Meget flot i glasset.
Lini 910 kommer fra Emilia-Romagna og for en del år siden var producenten blandt regionens mest kendte og største. Men da lageret og produktionen faldt sammen under et jordskælv besluttede familien, at de ville fokusere på en mindre og mere håndlavet produktion - frem for at halse efter det evigt skiftende massekonsummarked. De vendte tilbage til rødderne og fokus på kvalitet og autencitet.
Og så er den frizzante - hvilket vil sige perlende - og ikke spumante - som man kender det fra cava og andre boblevine. Det vil sige, at den bobler flot op og er festlig men den er ikke så sprudlende at man får luft i maven - altså man kan meget nemmere drikke den til mad og på andre tidspunkter en kun før maden.
Cava Blue Fin
Flot og fornem. Den er udviklet af den verdensberømte kok Albert Adria, der med sin bror Ferran Adria drev legendariske El Bulli - kåret til verdens bedste restaurant 5 gange. Restauranten havde 8.000 seatings per sæson med 2 mio! på venteliste. Legendestilen.
Den her fantastiske cava dufter af friske, sprøde grønne druer, let græsset og fin abrikos-frugt-mandel-præg - helt sprød og klar og frisk.
Naja siger, at den også er fint blomstret og giver sådan "sommerregn på en græsplæne"-agtige wibes.
Den smager frugtet, græsset og elegant. Fantastisk elegant med noter af tørrede frugter og let marcipøst præg. Og ja. Det er et ord, som jeg selv lige opfandt til lejligheden.
Jeg prøvede lige at google marcipøst. Det er første gang jeg har oplevet, at Google ikke engang gad forsøge at svare. Den svarede bare: "Der er intet - intet - der hedder marcipøst." Men det er der nu, Google. Marcipøst.
Blu Fin cava er dedikeret til de traditionelle tunfiskerne i Cadiz i Sydspanien og passer særligt godt til den luksuriøse fisk. Den er lagret 18 måneder hvilket giver en dybere og længere smag end normale cava og den er økologisk.