Skyld, skam og smerte. Livet er grufuldt.

(Fejl-)Citat fra Tjajkovskijs opsætning af Pusjkins Eugen Onegin.

50cmx70cm

Offset tryk i rene Pantone farver. Trykt lokalt på Eksskolen på Nørrebro.

Design Jacob Darfeldt.

Tyk papirkvalitet. Super flot plakat.
 

Obs. der er flere russere der har spurgt til dette citat. Fordi de ikke mener at genkende det fra Pusjkins Eugen Onegin. Og de har ret. Det er lidt en fejl, at vi har citeret Pusjkin for det. Fordi det er Tjajkovskijs omskrivning af originalteksten, så den kunne sættes op som opera under samme titel. Og hertil har vi skrevet til Det Kongelige teater, der opsatte operaen i 2009, for at høre, om de havde citatet liggende. Fordi vi må indrømme, at der er citeret frit efter hukommelse.

Vi fik svar fra Det Kongelige teaters "overtekster" - som det hedder fordi teksterne - modsat undertekster - er over scenen. Han fortæller følgende:

"Tjaikovskij har selv skrevet librettoen med

dygtig brug af Pusjkins verse-roman, store

dele er ordret Pusjkin, men omformningen

til drama har krævet en del tilføjelser

og ændringer, der ofte med dygtighed er

hentet fra andre steder i Pusjkins tekst. ..

De linjer vi taler om, er Onegins slutreplik,

efter at Tatjana har smækket døren og

forladt ham - altså hans afsluttende reaktion

på deres store opgør.

Replikken forekommer ikke i Pusjkins sidste

scene, og mit gæt er, at Tjaikovskij af dramaturgiske

og musikalske grunde har ønsket at slutte operaen

med en markant replik fra Onegin til tæppefald.

Jeg har løseligt kigget efter i hele Pusjkins værk

og har ikke umiddelbart fundet et sted, hvor replikken

- eller noget lignende - kunne være hentet.

Den er også i sin meget direkte, følelsesdesperate stil

en smule fremmed for Pusjkins Byron-ironiske stil.

Selvfølgelig er det ikke umuligt, at den stammer fra

et andet Pusjkin-værk, det er jeg ikke kender nok til

i givet fald at kunne afgøre.

Nu til selve ordlyden:

I mine overtekster til opsætningen i 2009 har jeg

med lidt hensyntagen til den musikalske frasering

skrevet:

Åh, skam og smerte ...

Skæbnen er grusom.

Første linje er egentlig kun to udråb:

Skændsel!  Vemod!

(Det første ord kan også oversættes med Vanære,

og det andet med Længsel eller Tungsind)

Anden linje:

Åh, min ynkelige skæbne!"

Tak til Wenzel de Neergaard og Ulla Aasted Duefor hjælpen.